Jeg hedder Tine Kracun og det er mig der står bag Kracun Knitwear
Jeg er 36 år og bor sammen med min mand og vores 3 børn i Karlslunde. Udover strikkedesigns og livet som mor, er jeg også folkeskolelærer, og arbejder til daglig på en lokal skole.
Jeg har strikket i mange år. Fik for alvor interesse for at strikke under barsel med vores ældste søn, for 7 år siden. I mange år har jeg holdt mig til at strikke andres designs, men her under Corona-perioden fik jeg en idé jeg bare måtte prøve. Det førte til mit første strikkedesign; ‘Josefines kyse’, der udkom i maj 2020.
Herefter fik jeg blod på tanden, og ideer til nye designs er ikke stoppet siden. Der dukker ofte en idé op ud af det blå, som jeg bare MÅ have skrevet ned. Så der findes efterhånden en del lapper, rundt omkring i huset, fyldt med både gode, og mindre gode ideer.
Især mine designs til børn indeholder ofte hulmønstre og flæser. – Jeg har altså en svaghed for flæser. Det kan bare et eller andet, hvis du spørger mig.
Tusind tak for at du besøger min webshop, det betyder alverden for mig! Jeg håber du finder hvad du søger.
Har du nogle spørgsmål, kan du altid kontakte mig på kundeservice@kracunknitwear.dk
Du kan også følge med i mit strikkeunivers på Instagram.
Kærlig hilsen
Tine